|
|
Definition
Ved et orienteringsløb skal deltagerne på kortets mulig tid
opsøge posterne, der er angivet på løbskortet.
Orienteringsbanen for bronze-, sølv- og guldmærkerne bør
ligge i skovterræn og må være udformet således,
at dygtighed i orientering og evnen til at finde vej er afgørende
fremfor evnen til at løbe hurtigt.
Beliggenhed af start, poster og mål skal nøjagtigt og utvetydigt
kunne udpeges på kortet og findes i terrænet.
Brug af kompas bør ikke være et krav.
Arrangement
Tilladelse til løb i områder uden for skolens område
skal altid indhentes hos ejeren. Kontakt den korttegnende klub for nærmere
oplysninger. Vær opmærksom på de forskellige regler,
der er for privat ejede og offentligt ejede områder.
Da det er den enkelte skoles og arrangørs ansvar, at elevernes
færden i skoletiden sker på betryggende vis, bør løbsområde
vælges, så det ikke indeholder åbenlyse faremomenter:
trafik, mosehuller, skovningsarbejder etc.
Det vil endvidere være en sikkerhed, hvis skovområdet har
nogle tydelige ydre rammer: veje, marker etc.
Ved planlægning af løb i skove, skal man også være
opmærksom på jagtperioderne.
Orienteringsbanen
- Banelægningen skal tilstræbe, at de forskellige krav
opfyldes.
- Beliggenheden af start, poster og mål angives på løbskortet.
Det kan også ske fra et mønsterkort, hvorfra deltagerne
selv kan indtegne posterne på deres kort.
Start: En ligesidet trekant (indskreven diamenter ca. 5 mm)
Poster: En cirkel med en diameter på ca. 6 mm
Mål en dobbeltcirkel ca. 5 og 7 mm
- Hver løber skal have en beskrivelse af postbeliggenheden udleveret
(postbeskrivelse) før eller ved start.
Start: Vejkryds
Post 1: Stisammenløb
Post 2: Sti-grøftesammenløb
Post 3: Digeknæk
osv.
Mål: Vejkryds (ofte samme som start).
- Poster markeres ved prøver og stævner med orange-hvide
orienteringsskærme. Posterne må ikke være "gemt".
- Banens længde måles i luftlinie.
Selve konkurrencen
- Før eller ved start får hver løber et kontrolkort.
Løberen skal på hver post sikre kvittering i sit kontrolkort.
Kontrolkortet afleveres i mål, dels for at få påført
tid og dels for kontrol af, at løberen har været ved alle
og de rigtige poster.
- Posterne opsøges i den rækkefølge, de er angivet
på løbskortet - 1, 2 osv.
- Almindelige regler for færden i naturen skal overholdes.
- Slikpapir, madpapir etc. må ikke smides i skoven.
- Løbere, der udgår, skal også løbe gennem
mål. Dette for at have styr på, om alle løbere er
kommet ind fra ruten.
Efter konkurrencen
- Der udarbejdes/ophænges resultatliste.
- Løbsarrangøren er ansvarlig for, at al afmærkning
(poster, strimler, opslag etc.) fjernes snarest efter løbet.
- Der må ikke ligge affald fra nogen efter arrangementet, hverken
på stævnepladsen eller i skoven.
Til
toppen
|