Da der er grænser for, hvor langt elever i skolen kan nå i de orienteringsmæssige færdigheder, skal banelægningen foregå efter følgende principper:

• Store tydelige terrængenstande og punkter ved ledelinier anvendes til postplaceringer: stikryds, vejkryds, sti/grøftesammenløb, kæmpehøj, lysmast, hushjørne etc.
  
  
• Banen skal følge forholdsvis tydelige ledelinier (veje, stier, diger, grøfter, hegn, kant af sportsplads) mellem posterne. Det gør ingenting, hvis disse ledelinier giver en omvej. Den dygtige orienterer vil da have mulighed for at skære genvej.
  
  
• Poster og stræk mellem poster må lægges, så evt. fejl på kortet ikke forvirrer løberne.
  
  
• Det bør undgås, at løbere skal benytte samme vej til og fra posten (spidse vinkler). Det giver det der hedder modløb og vil give fordel til løbere, der kommer bagfra.
  
  
• Det er organisatorisk en fordel at have start og mål samme sted. Det kan også være en hjælp for de løbere, der ikke kan finde rundt, at de kan søge tilbage til startpunktet.
  
  
• Det vil også være en fordel for løbene på orienteringskort, at det sker i en afgrænset del af skoven.
  
  
• Et terræn, der indeholder mange veje, stier og grøfter (ledelinier) er bedre egnet end en skov uden et godt vej- og stinet.
  
  
• En banes længde er afstanden målt i luftlinie mellem de enkelte poster fra start til mål.
  

Til toppen