Til forsiden Rundt om o-løb
Rundt om o-løbfakta om o-løbVelkommen i skovenOpgaver/konkurrencerLærevejledningLinksKontakt os
Her er du: Forside -> Hjælp til lærere -> Forslag til lege og aktiviteter, der udvikler orienteringstekniske...
Forslag til lege og aktiviteter
Hjælp til lærere
Hvorfor "Kan du finde vej?"
Hvad kan du finde på dette web site ?
Forslag til aktiviteter, der medvirker til tilvænning/ større fortrolighed med skov og terræn
Forslag til lege, der medvirker til udvikling af kropsbevidsthed og samordning af syn og motorik
Forslag til lege og aktiviteter, der udvikler orienteringstekniske færdigheder
Brug af kompas /planlægning / korrigering
Resultater
Find Orienteringsløb på nettet!
Supplerende litteratur

Spar Nord - Hovedsponsor

Cykelorientering med korthusk
Cykelorientering kan bruges som en afvekslende måde at træne O - løbstekniske færdigheder på. Lav f. x. en almindelig O-løbsbane, der går langs stier og skovveje, der kan passeres med en almindelig cykel. Ved startpunktet ser børnene kun det udsnit af kortet, der viser startpunkt og strækket til 1. post. De skal huske strækket og køre til 1. post. Ved post 1 ser de et kortudsnit, der viser strækket til post 2, osv. Børnene oplever denne form for kort-huske-løb som mindre "farlig" end når de skal bevæge sig til fods i skoven, idet de hurtigere og nemmere kan komme tilbage til deres sidste sikre udgangspunkt, hvis hukommelsen skulle svigte.

At køre på cykel langs skovstier med indlagte O-løbsrelaterede opgaver kan også bruges i kombination med en almindelig O - bane: en sjov måde at komme ud til et startpunkt på, der ligger langt fra skolen. Tegn en rute ind på O - kort. Afmærk et antal poster undervejs. Ved posterne hænger opgaver, der træner færdigheder såsom kortforståelse, afstandsbedømmelse, nordvending af kortet, osv. Eksempler på spørgsmål kunne være:

(Forskellige kortudsnit hænger på posterne)

  1. Hvor mange huller er der på dette kortudsnit?

  2. Brug kortudsnittet og kompas til at regne ud:
    • Hvor lang er mose A fra nord til syd?
    • Hvor lang er mose B fra vest til øst?

  3. Hvis du skal fra post F til asfaltvejen, i hvilken retning bevæger du dig? mod:
    - nord? - syd? - vest? - øst?

  4. Hvad er den rigtige postdefinition for post C? Vælg 1,2,3 eller 4

Stjerneløb med korthusk
Stjerneløb er en hyppigt anvendt træningsøvelse i orienteringstræning. Idéen bag de forskellige stjerneløbsvariationer/ modeller er, at man udfra ét samlingspunkt kan løbe i forskellige retninger, finde post(er) og returnere til samlingspunktet. Læreren / lederen står oftest ved stjernens midtpunkt og fordeler poster. Fordelen ved stjerneløbsmetoden er, at man let kan "skræddersy" eller differentiere sværhedsgraden og banelængden, så den passer til det enkelte barn. Lærerens placering i midten af stjernen giver ham/hende overblik, samtidig med at eleverne oplever tryghed, idet de som regel altid kan finde tilbage til samlingspunktet. Man kan lave et ubegrænset antal variationer over stjerneløbsmodellen - kun mangel på fantasi bremser mulighederne! Poster kan være sat ud i terrænet på forhånd, eller for at mindske lærerens forarbejde kan man lade deltagerne sætte poster ud for hinanden. Deltagerne kan forsynes med kort, hvor alle poster er tegnet ind, hvor posterne tegnes ind efterhånden, eller øvelsen kan afvikles som:
Huskeløb: Kort med indtegnede poster findes kun ved samlingspunktet. Opgaven er at læse et stræk grundigt, huske strækket, løbe ud til posten (uden kort) og returnere til stjernepunktet, hvor man så vælger sig en ny post. Til denne øvelse bør posterne ikke ligge for tætte på hinanden og bør forsynes med klippetænger/ koder og kontrolnumre for at undgå, at børnene bare strejfer rundt i skoven indtil de finder en skærm.

Til toppen

Dansk Skoleidræt
Sekretariatet
Lindholm Havnevej 31
5800 Nyborg
Tlf: 65 31 46 46
Fax: 65 30 33 19
E-mail: skoleidraet@skoleidraet.dk

Dansk Orienterings-Forbund
Idrættens Hus
Brøndby Stadion
2605 Brøndby
Tlf: 43 45 77 30
Fax: 43 45 77 90
E-mail: dof@do-f.dk