Kig på de ting, du har foran dig på bordet, f.eks. blyant, lineal, viskelæder, hæfter og bøger.
Disse ting kan du tegne i naturlig størrelse, hvis du vil. Men du kan ikke gøre det med større ting, f.eks. hvis du vil tegne hele klasseværelset. Så stort et stykke papir findes ikke. Billedet, eller "kortet" over klasseværelset ville fylde hele lokalet. Og det ville være besværligt at have med at gøre. Kortet må altså formindskes.

Et fotografi er normalt også en formindskelse.
Jo længere væk fra fotografen genstandene er, jo mindre er de på billedet. Til gengæld kommer der mere af omgivelserne med på billedet.

De genstande, der er taget med på et kort, er mindre på kortet end i virkeligheden. Målestoksforholdet fortæller, hvor mange gange genstandene er formindsket.

På tegningen ser du en lille del af nogle genstande. De er tegnet i naturlig størrelse. Målestoksforholdet er 1:1. Det betyder, at 1 cm på tegningen også er 1 cm i virkeligheden.

Målestoksforhold 1:1

På den næste tegning er genstandene vist, så du ser dem helt, fordi de er tegnet ti gange mindre end i virkeligheden. Målestoksforholdet er 1:10. 1 cm på tegningen svarer til 10 cm i virkeligheden.

Målestoksforhold 1:10

Her kan ses halvdelen af et klasseværelse. Genstandene på bordet er blevet så små, at de knapt kan ses. Målestoksforholdet er 1:100. 1 cm på tegningen svarer til 100 cm eller 1 m i virkeligheden.

Målestoksforhold 1:100

På den nederste tegning ses hele skolen, og først nu ligner det et rigtigt kort. Målestoksforholdet er 1:1000. 1 cm på kortet er i virkeligheden 1000 cm eller 10 m.

Målestoksforhold 1:1000

På kort angives målestoksforholdet ofte både med en målepind og et målestoksforhold.
På målepinden kan man direkte aflæse, hvor meget en bestemt strækning på kortet er i virkeligheden. Målestoksforholdet angiver, hvor mange gange kortet eller billedet er formindsket.

Til toppen